Status efter 10 dage med krosalget (Danish)

Da jeg startede dette projekt havde jeg ingen idé om, hvordan det ville blive modtaget. Jeg er vildt overvældet og beæret over, hvad der er sket og glæder mig til at dele det med jer.

Jeg er jo en tal-person, så vi starter lige med fakta:

Via sociale medier er historien nået +30.000 personer. Der har været et utal af interaktioner.

Hjemmeside-trafikken vil jeg også gerne dele helt åbent med jer:

 

IMG_3483.PNG

1829 unikke besøg

Det store spørgsmål er så, om der er kommet seriøse henvendelser. Det kan jeg også svare ja til. 3 indtil videre på de første 10 dage.

På den negative side så havde jeg forventet flere input. Jeg er også forundret over, at medierne ikke har bidt på. Men det arbejder jeg hårdt på. Jeg har heller ikke fået henvendelser fra mæglere, der vil hjælpe mig. Det ville ellers være oplagt :)

Så byd ind. Input, netværk eller PR kontakter. Jeg tager imod alle gode råd.
 

Næste update kommer i løbet af et par uger.

Læs mere om hele mit kro-projekt her